I Knebel Vig på Mols har iltsvindet været særligt udbredt dette efterår. Foto: © Sofie Kortsen
I dette efterår har niveauet af iltsvind været meget højt. Det konkluderer en rapport fra Aarhus Universitet. Ifølge flere eksperter er denne foruroligende tilstand et resultat af manglende politisk handling.
Af Sofie Kortsen og Sofie Sejling
En havbund tykt belagt med døde alger. Et hvidt liglagen af svovlbakterier. Fisk, der ligger med bugen i vejret og gisper efter luft. Øjnene skal knibes godt sammen, hvis man vil se havbunden. Det gælder i øvrigt også fiskerne, der heller ikke har været at finde ved havnebredden. Fangsten har nemlig ikke været tilgængelig.
Det har været den barske virkelighed i store dele af de danske farvande. Årsagen er iltsvind. En tilstand, hvor der bruges mere ilt, end der tilføres. Dette efterår har budt på det værste iltsvind i 20 år, og ifølge eksperter skal forklaringen blandt andet findes i en gammel aftale.
Hele balladen udspringer ifølge Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, af landbrugsaftalen fra slutningen af 2015.
Dengang gik regeringspartiet Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sammen om aftalen. I den blev kravet om randzoner ophævet, hvilket betød, at landmændene fik tilladelse til at gøde på de sidste ti meter af landbrugsjorden ud til vandløbene og søerne. Derudover blev kvælstofnormen udfaset. Dermed fik landmændene lov til at gøde med ca. 20 procent mere, end de hidtil havde fået lov til, og derfor kom der mere kvælstof ud i vandet.
Disse to aftalepunkter er ifølge Stiig Markager den direkte synder til det iltsvind, vi ser i dag.
“Mere kvælstof i vandmiljøet giver mere algevækst, og det giver mere iltsvind.”
Stiig Markager var en af de eksperter, der blev spurgt til råds tilbage i 2015, og også dengang var han stærk modstander af aftalen:
“Vi sagde, at økosystemerne og havet kan ikke tåle det her. Vi er nødt til at sænke udledningen af kvælstof. De var ligeglade, og nu er det hele slået ihjel.”
Trods skepsis og modstand fra eksperter blev landbrugsaftalen vedtaget.
En tidskrævende proces
I dag er det heller ikke ligefrem rosende ord, Stiig Markager slynger om sig, når snakken falder på den politiske handling for iltsvindet. Han mener nemlig, at der bestemt ikke gøres nok fra politikernes side. Han fremhæver blandt andet målsætningen i den nyeste landbrugsaftale fra 2021 om at tage 100.000 hektarer lavbundsjord ud af drift og omdanne dem til vådområder. Ifølge ham bør man nærmere udtage et område, der svarer til to gange Fyns areal, hvilket svarer til 600.000 hektarer. Indtil videre er der udtaget 187 hektarer lavbundsjord.
Kasper Pihl Møller, som er chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, klapper heller ikke ligefrem i hænderne over den politiske handling på området. Han bakker Stiig Markager op i, at det er gået for langsomt med at udtage de hektarer lavbundsjord, der er nødvendige.
“Den politiske handling på området har jo stået stille i mange år efterhånden. Der skal langt mere til.”
Marie Østergaard er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, og hun er enig i, at udtagning af lavbundsjord går for langsomt. Hun mener dog, at man glemmer at tage højde for at udtagelse tager tid. Der er en omfattende sagsbehandling, og jorden skal forundersøges, så man kan sikre sig, at man har styr på jordbunden.
“Det tager fem til syv år at lave et vådområdeprojekt. Så jeg synes ikke, det er for dårligt, at vi efter to år har nået 187 hektarer,” siger hun.
Hun påpeger desuden, at der er omkring 30.000 hektarer undervejs med at blive udtaget.
Landbruget erkender problemer – men peger også på andre årsager
Både Stiig Markager og Kasper Pihl Møller skyder med skyts mod landbruget, da de mener, at landbruget bærer hovedansvaret for udledning af kvælstof. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen står landbruget da også for 60-70 procent af den samlede kvælstofudledning på landsplan. Det resterende kvælstof kommer som et naturbidrag og er altså uden for menneskelig kontrol. Dertil kommer en lille andel fra udledning af renset spildevand.
Hos Landbrug & Fødevarer anerkender Marie Østergaard, at en stor del af kvælstofudledningen kommer fra landbruget. Hun peger dog også på, at grundene til det iltsvage vand skal findes i de stigende klimaforandringer og det vejr, vi har haft i september. Der var temperaturerne nemlig relativt varme, og vinden stod stille.
Hun pointerer også vigtigheden af, at Danmark og nabolandene følges ad, når det gælder målsætninger for, hvor store næringsstoftilførslerne i Østersøen må være.
“Så det er forkert at sige, at det kun er landbrugets skyld. Det er sådan set vores allesammens skyld.”
Løsningen lurer på Christiansborg
I slutningen af oktober udkom fire oppositionspartier med deres bud på en løsning til det hårdt ramte havmiljø.
Partiernes forslag om at sætte et loft for udledning af kvælstof er ifølge Karen Timmermann, der er professor i kystøkologi ved DTU, også nødvendigt for at sikre et rent havmiljø, og det er i tråd med de videnskabelige anbefalinger.
Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Kasper Pihl Møller, er også fortrøstningsfuld omkring partiernes forslag.
“Jeg synes, at det er et rigtig, rigtig fint forslag. Det er positivt, at der er så mange partier, der er gået sammen om at komme med nogle forslag til at forbedre vandmiljøet, og vi håber selvfølgelig på, at det kan rykke.”
Stiig Markager mener ligeså, at partierne har fat i den lange ende med forslaget.
“Overordnet er det den rigtige løsning. Fagligt set, så er det det, der skal til. Alt andet er udenomssnak og noget vrøvl.”
Penge, puljer og planer er ikke nok
Den udenomssnak, som Stiig Markager refererer til, er blandt andet de puljer, som regeringen i år har afsat over en milliard kroner til. Det er puljer, der går til ordninger, der skal forbedre vandmiljøet samt såkaldte klimalavbundsprojekter, som skal sørge for at reducere udledningen af kvælstof. Disse skal gøre det nemmere for landmændene at søge tilskud til at udtage lavbundsjord og etablere vådområder, der skal medvirke til at fjerne kvælstof.
De ordninger giver Stiig Markager dog ikke ret meget for. De bygger nemlig på et frivilligt princip, og det mener han ikke har den ønskede virkning.
Karen Timmermann er heller ikke tryg ved, at puljerne har en reel virkning.
“Målsætninger, planer og penge er desværre ikke helt nok. Vi skal også sikre, at de planlagte indsatser rent faktisk kommer ud i virkeligheden,” siger hun.
Eksperterne Stiig Markager og Karen Timmermann mener, at den optimale løsning i kampen mod iltsvind er at tage lavbundsjord ud af drift. Det er en løsning både Kasper Pihl Møller fra Danmarks Naturfredningsforening og Marie Østergaard fra Landbrug & Fødevarer bakker op om.
Foreløbigt inkluderer hjælpen til havet de førnævnte puljer og ordninger, der skal fremme reduceringen af kvælstof og udtagelse af lavbundsjord. Dertil kommer forslaget akutpakken.
I starten af oktober var bundvandet i Knebel Vig helt iltfrit. Der var derfor ikke mange fisk at fange. Foto: © Sofie Kortsen
Ved Knebel Vig på Mols er vandet så småt ved at få pusten ovenpå det iltfattige efterår. En karakteristisk novemberkulde bider i kinderne, og der er godt gang i vandet, hvor bølgerne danser derudaf. Når man skimter ud over vandet, er det tydeligt, at de døde alger er blevet færre, liglagenet mindre og fiskene flere. Bådene står dog trygt i havn, og fiskerne er stadig ikke at finde på vandet. Ligeså er fiskeudstyr kastet i det tykke lag tang ved bredden som tegn på den manglende fangst i vandet.
Der er altså følgevirkninger efter det kraftige iltsvind, men noget tyder på, at det kolde og blæsende vintervejr har været kærkomment for havmiljøet.